CMS -

PÅ TÆRSKLEN TIL FREMTIDEN

Som klimaskærm er glasfacader uovertrufne. Nu kommer det næste store skift til lette, fleksible og dynamiske glastyper. Læs mere i magasinet GLAS #2

 

Af Poul Sabroe

Glas er fremtidens byggemateriale. I rollen som byggemateriale har glasset en skelsættende, iboende egenskab, som intet andet materiale kan matche: Det er transparent.

- Arkitekturen vil bestræbe sig på at smelte miljøet inde i husene sammen med naturen udenfor. Bygningen bør ikke tære på sine omgivelser, men bidrage til dem. Målsætningen er både at spejle og transcendere naturen. Derfor glas, siger således en af vore fremmeste arkitekturprofessorer, arkitekten Jan Søndergaard, KHR Arkitekter A/S.

På den baggrund skulle man så tro, at Glasindustrien og dens udførende partnere i glarmesterfaget kunne læne sig tilbage i tryg forvisning om, at alt er vel i verden, også i kommende generationer.

Sådan er det imidlertid ikke!

Årsagen er, at energiruden som transparent klimaskærm ganske vist for længst er hoppet i gul trikot og er stukket af fra et sejtrækkende felt af træ, murværk og beton. Med godt tråd i pedalerne ligger en ny rytter imidlertid i inderbanen med betydelig fremdrift. Det er en helt ny familie af materialer, der her har godt gang i hjulene; måske en spirende ouverture til det næste store paradigmeskift i byggeriet?

Det første fandt sted, da glasbranchens virksomheder med kort reaktionstid forstod budskabet, at glas skulle gå fra at være facadens 'glugger' til at være facaden selv.

I det, der nu er på vej, tager glasset endnu et evolutionsspring: Den højisolerende klimaskærm går efter at blive organisk, dynamisk og multifunktionel. Mens glasfacaden i materialernes orkester hidtil har været den letfærdige piccolofløjte sammen med basser og basuner af beton og stål, er partituret ved at blive skrevet om i nye tonearter. Og når de spilles er glasset med et enkelt slag - sin transparens til trods - den gumpetunge i ensemblet; i vor tids symfoni spilles andre hovedstemmer eksempelvis af en helt ny materialefamilie med den fælles egenskab, at alle medlemmer er superlette, slanke og elegante.

Familien hedder komposit. Materialernes vægt kan være en brøkdel af glassets, men de har en styrke som stål. Et eksempel er glasfiber, som er en polymer (polyetylen), forstærket med korte eller lange fibre af pultruderet glas. Korte fibre egner sig til sprøjtestøbning eller ekstrudering af fx profiler til vinduer, mens lange fibre er til sværere materialeemner som vindmøllevinger, flyfuselage og skibsskrog.

Ikke alene er de kompositte materialer lette; de er også fleksible og akkommoderer en nok så udfordrende geometri.  I en fremtid med en superlet statik, der samtidig har styrke til at være statisk bærende, bliver glasset den vægtmæssige akilleshæl. Når konstruktionerne samtidig bliver aerodynamisk amorfe og stiller krav om vekslende grader af transparens og translucens, fordi glasset skal indfri alle klimaskærmens krav - inklusive den, der imødekommer intimsfærens lukkethed - så er der for alvor dømt kamp for titaner.

Nu er det knald eller fald for glasproducenternes innovative evner. Kan de gentage kunststykket fra slutningen af forrige århundrede og levere varen: Et let, dynamisk og fleksibelt, højisolerende glas til priser, markedet kan og vil betale og, som også bærer bæredygtighedens adelsmærke?

Det er derfor, tiden langt fra er inde til magelighed og afslapning. Tværtimod har kravene til industriens produktlaboratorier aldrig være større; til gengæld er de ret artikulerede. Men selv om man kan høre, hvad der bliver sagt, er det jo ikke altid man også forstår det?

Et andet citat - fra arkitekten og arkitekturforskeren Niels Peter Flint sætter udfordringen i perspektiv:

"Glasbranchen skal i sin selvforståelse se sig selv som en leverandør eller formidler af dagslys; hvordan den opgave løses med mindst mulige materialestrømme, der kræver dyr og forurenende transport og producerer store affaldsmængder, det er spørgsmålet, man afkræves svar på."

 

Læs mere i magasinet GLAS #2, der snart udkommer: Fremtiden er komposit