Glas i 3D

 

PS

Af Poul Sabroe

 

Hvordan kan vi få mennesker til at forstå at anvende lysets mange kvaliteter, inklusive alle dem, vi ikke har opdaget endnu?

Det spørgsmål stillede den amerikanske arkitekt og lysdesigner James Carpenter, da han var i Danmark i marts. Er Carpenter troværdig? Er der aktuelt uudforskede informationer og kræfter i vores dagslys, som først vil afkodes, når forholdene er til stede? Parallellen til atmosfærens myriader af andre usynlige, elektroniske fænomener er så nærliggende, at man fristes til at nikke ja til Carpenters teori.  

Og er den rigtig, er konsekvenserne vidtrækkende.

Også for Glasindustrien.

For den vigtigste komponent i dagslys arkitektens værktøjskasse er glas. Med Carpenters opdagelse er den bane, som glas spiller på, kridtet op i en helt ny dimension: 3D.

Lyset har volumen, siger Carpenter. Med en volumetrisk fortolkning af lyset følger, at heller ikke glas er en flade med to dimensioner, en grænse mellem inde og ude, en klimaskærm, en neutral formidler af dagslys og energi. Med lyset bliver glas til masse. Glas skal ses som et volumen med uendelige optioner for forstærkning, transmission, sortering og udvikling af informationer.

Vinduet skal transformere vores opfattelse af verden udenfor, siger Carpenter. Glas vil ikke længere være en passiv - usynlig - skærm. Glas skal ses som et optisk materiale med aktive egenskaber; en transformator, der samler, raffinerer, sorterer og spreder informationer.  Vi har været vant til at vinduets rude gengiver de nærmeste omgivelser uden omsvøb. Sådan er det ikke nødvendigvis i Carpenters fremtid.  

Og endelig er det forbi med glas som den inaktive receptor, en ensrettet flade, hvis fornemste opgave har været at formidle uforarbejdet dagslys og varierende varmeenergi.

For bygninger, der privatiserer lys, bør også give noget tilbage, hævder Carpenter. Og hvilke muligheder, der skal på hylderne, for at løfte det ansvar, vil i høj grad anvises af Glasindustriens innovation.  

Pointen er, at dagslysforskningen vil udvikle anderledes behov og en efterspørgsel efter funktionsglas med nye og nøje krav til transparens, translucens og refleksivitet. I tilgift må Glasindustrien forvente, at udviklingen vil afdække ukendte egenskaber i solens fotoner, som civilisationen vil ønske at udnytte. Carpenter har påvist, at dagslyset er langt mere potent hidtil antaget, og at vores fortolkning af lysets informationer reguleres af kvaliteten og styrken af transmission og modtagelse.

I ni tilfælde ud af ti sker den proces med glas!

Så Glasindustrien bør allerede nu berede sig på en fremtid, hvor solens stråler ikke bare transmitterer energi og lys, men tillige vil være et medie, ladet med millioner af andre, revolutionerende informationer. Glasindustrien skal spørge sig selv, hvordan dens førende aktører kan spille en hovedrolle, når tæppet går.

Lad udviklingen begynde! For der er ingen grund til at vente på, at klokken lyder:

Se eksempler på James Carpenters lysdesign i denne udgave af TRANSPARENT.

Fremtiden er her allerede.