Sabroes klumme

Ud af krattet!

 

Forsatsruder med koblede rammer? Jo, men hest og jumbe er også en miljøvenlig topscorer foran Fiat, Opel og Toyota, men bliver næppe kåret til årets familiebil 2009? 

PS

af Poul Sabroe 

Fordi vi kan, er det ikke sikkert, vi skal.

Det mundheld bliver stadig mere aktuelt i takt med, at teknologisk udvikling flytter grænserne for vores formåen ud i det uvisse. Bygningsfacader og vinduer er ingen undtagelse, for her har nytænkning og ny teknik skabt produktudvikling, så intensiv, at enhver bøjer sig i respekt.

Imidlertid bliver alle løsninger skabt i et tæt samarbejde mellem Glasindustrien, byggeriets rådgivere samt vinduernes producenter og udførende facadeentreprenører. 

Og som modens designere dyrker sæsonens former og farver, mens basal sømmelighed og kropstemperatur af og til forsvinder i glemsel, kan man opleve moderne facadeløsninger, der har vendt ryggen til frisk luft og dagslys. Til gengæld kan dens produkter vinterforsegle himmelstormende bygninger af stål og beton og dæmpe solens julihede, så kontoret kan arbejde i kogende middagsgrader. Dog med behørig, energiforslugen mekanisk ventilation, forstås.

Det har fået flere til at stille store spørgsmålstegn ved den udvikling.

Første halvår af 2008 blev samtidig præget af en ordrig diskussion indenfor bygningsbevaring og - renovering: Moderne vinduesløsninger med termoruder eller en historisk frommere fremfærd med koblede forsatsruder.

Løgn eller god latin?

Vinduesindustriens energimærkningsordning blev tæppebombarderet med så mange påstande om usaglighed og uigennemsigtighed, at den helt blev aflyst, selv om en ændret køreplan havde været et bedre resultat for alle. Fra hver sin lejr skød arkitekter og vinduesfolk på hinanden med skarpladt ammunition. Offentligt støttede institutioner som Center for Bygningsbevaring i Rådvad og Energitjenesten gik i offensiven: Moderne vinduer giver fugt og farlig skimmelsvamp. Bygningsbevaring skal ikke gennemføres med vinduer i moderne træ-alu rammer. Arkitektonisk såvel som miljømæssigt er de en ringe løsning, sagde arkitekterne. Moderne vinduer holder 25 år, gamle af træ 150, lød propagandaen!

Men er det nu den rigtige vekselkurs i en gangbar valuta? Eller er bygningsbevaringens lobby ude i kurspleje?      

Imens er den fælles sag gledet endnu længere ud i glemslen: At vinduer og bygningsglas skal udvikles, så de skaber de optimale forhold for naturlig ventilation, dagslysforsyning og klimabeskyttelse.  

- Vi er ikke kratluskere, der er ude på at tage livet af hverken glasindustri eller vinduesbranche, siger nu en af Vinduesindustriens kritikere, arkitekt maa Thomas Kampmann, Center for Bygningsbevaring. Vi påpeger bare, at bygningsreglementet stiller for ringe krav til vinduernes isoleringsevne. Vinduer fra 1730 kan gøre det bedre, hævder arkitekten!

Dokumentation efterlyses!

For ganske vist er forsatsruder og koblede rammer ofte en god løsning, når bygninger renoveres, det er der enighed om. Men vi må konstatere, at de færreste kunder har løsningen øverst på ønskesedlen. Der står de nye vinduer, og forsatsruder som supplement til de gamle opleves som 'lappeløsninger'. Så enten er budskabet ikke kommunikeret godt nok, eller også reagerer befolkningens psykologi imod de foreliggende energifakta. Der er uimodståeligt attraktive fordele ved nye vinduer, som de fleste gerne vil opnå, også selv om det så koster lidt på varmeregnskabet. De er moderne i deres udtryk, de er nemme at gøre rene, og de er enkle at betjene.

Talsmanden for Energitjenesten er arkitekt maa Christian Oxenvad: - Hvor udviklingen af solceller, brændselsceller og vindmøller har gennemgået store fremskridt, er vinduet på mange områder slet ikke kommet i gang, mener han. 

Her minder vi høfligt om det sidste års ganske fine resultater med kompositvinduer, der har høstet gode anmeldelser for varme rammekonstruktioner. Måske Energitjenesten har glemt det, eller er det bare sådan, at overdrivelse fremmer forståelsen? Uanset hvad, helt stille står vinduesudviklingen altså ikke!

På en tredje front kan man høre en kapacitet som bygningsingeniør Sergio Fox:  

- Der er noget fundamentalt galt med byggeriet, manifesteret i indeklimaet. Arkitekter bør gøre oprør mod teknik og industri, for der er behov for en radikal ny arkitektur i dette århundrede. For at udvikle det nye, skal man lære af det gamle, tilføjer Fox.

Så også han mener åbenbart, at bare fordi det er nyt, er det ikke også nødvendigvis godt. Også han råder til at genopdage værdierne i tidligere tiders byggeskikke.

Det er jo næsten utroligt: I et par generationer har vinduesproducenterne sammen med Glasindustrien knoklet sig blege af udmattelse i bestræbelserne på at levere produkter efter menneskehedens drømme og visioner. Uanset om de var formuleret af arkitekter, ingeniører eller klimaforskere, var ønskerne knapt udtalt, før de var opfyldt.

Nu står vi så der i et futuristisk visionært landskab af glas, og så efterlyser de samme rådgivere forsatsvinduer, der var sidste skrig i 1946?

Imens er scoretavlen udfyldt med points fra den teknologiske forkant, skubbet godt frem af ikke mindst Glasindustrien. Arkitekter og deres bygherrer har begejstret skabt nye, fejrede glashuse med alle nyhederne indenfor glas, rammer og facadekonstruktioner. I byernes ældede kvarterer har man set til i beundring og - når fornyelsestider oprandt  - i renoveringens navn ønsket sig tilsvarende større vinduer, moderne vinduer og nemme vinduer.     

På den baggrund er det begribeligt, at glas - og vinduesproducenter får sår i stoltheden over indsigelser fra den selv samme rådgiverbranche, som var med til at bære udviklingen frem.

Vi vil derfor nu gerne opfordre til, at alle mand kryber op af skyttegravene og bevæger sig ud på slagmarken for at trykke hånd. I starten af århundredet var Energistyrelsen ordførende for det Projekt Vindue, hvor parterne godt kunne tale fornuftigt sammen.

Det kom der udmærkede resultater ud af.

Lad det ske igen, også selv om dialogen ikke er statsstøttet. Glasindustrien vil gerne føre an og med hånden fremme invitere til en drøftelse i plenum. Arkitekter, ingeniører, producenter, energiforstandige, myndigheder, kom frit frem.

Lad os i fællesskab tage tilløb til et kvantespring for danske vinduesløsninger.