Tyndglas og fotoceller i fremtidens ruder

Reduceret lyd er et mål for denne glasfacade til Tysklands Selskab for Internationalt Samarbejde: Til underste etage har Flachglas Wernberg leveret Phonstop® 35/44; det sidste tal står for lyddæmpningen i dB.

Tyndglas og fotoceller i fremtidens ruder

31. juli 2016

Glasstec 2016 beskæftiger sig især med rudekonstruktioner, der vejer mindre og kan mere. Markedet er mere end klar

Af Poul Sabroe

På Glasstec i september får de travlt på standene med nye bud på højt præsterende og højt isolerende ruder med mindre volumen og reduceret vægt.

Det fremgår af forventningerne til messen i Düsseldorf.

- Hvordan kan vi forbedre de tekniske egenskaber i energiruder, dvs. U og G-værdierne, lystransmissionen og lydabsorptionen, lyder spørgsmålet. Lovgivningen strammer løbende kravene, og producenterne mødes med flere krav om multifunktionalitet som i et 'smart' vindue, der vil kunne reagere på solenergi, reducere lyd og gerne også garantere for klimaskærmens sikring mod indbrud og terror-anslag.

- Som det er ud lige nu, er der ikke et bedre alternativ til 3-lags energiruder med U-værdier ned til 0,5W/m2K, lyder det fra førende tyske producenter.

Den mest anvendte standard lige nu er 4/4/4 konstruktionen med enten krypton eller argon gas, men, som fortsættelsen så lyder: Den version giver ganske vist de bedste værdier, men hvad så med vægten på hele 30 kg pr. m2 og de afledte udfordringer for transport og montage?

Et nærliggende svar kommer vi til at se mere til på den internationale glasmesse: VIG - eller Vacuum Insulated Glass. Med en vægt på bare halvdelen af 3-lags ruder og U-værdier på 0,3W/m2K er det et valg, som burde være oplagt at udvikle i en ruf! At en masseproduktion ikke er kommet i gang, viser bare sværhedsgraden, når nye veje skal betrædes af klimaskærmens komponenter: Kantforseglingen har givet betydeligt hovedbrud, det samme er tilfældet med den ventil, der er placeret i kanten af VIG-forseglingen; og måske det alligevel er sikrere at gå videre med mere udforskede teknologier, der både er billigere og sikrere, er et argument.

Gode nyheder

På Glasstec er der imidlertid måske godt nyt: Det fælleseuropæiske udviklingsprojekt Winsmart, finansieret af EU-midler med 28,5 mio. DKK, afsluttes i september og vil - ganske imponerende - rapportere om flere af de funktionsfaciliteter, man gerne ser indbygget i et 'smart' vindue. Winsmart har udviklet en kantforsegling, baseret på tin, som injiceres ind mellem ruderne, hvorefter rammen behandles med en elektrisk strøm. En anden videnskabelig redegørelse er udfærdiget med støtte fra det tyske energiministerium med titlen ProVIG, Production Engineering for Vacuum-Insulated Glass.

Producenterne Pilkington og Synergy har begge gjort sig de første erfaringer med VIG i henholdsvis Japan og Kina. Det er også her, producenterne har optimeret kantforseglingen med en tynd metallegering, fastgjort til glasset og med en ventil, placeret i VIG-modulets kant. Synergi fører kampagne for sin løsning med en rudetykkelse helt ned til 6,2 mm med en fleksibel kantforsegling, der kan optage glassets bevægelser. Og endnu flere producenter har letvægts-løsninger, baseret på VIG i kollektionen, påpeger Glasstec og konstaterer, at det er et område med stor opmærksomhed og efterspørgsel. 

 

4-lags ruder

Alligevel er der en betydelig usikkerhed om VIG-fremtiden; og selv Winsmart, som har forsket i emnet siden 2012 vurderer, det kan tage ti år eller mere (regnet fra Winsmarts start), før VIG er klar til at danne fremtidens standard.

Der er derfor god plads til andre bud på fremtiden så som 4-lags konstruktioner, der også har vist lovende resultater. Der kommer bl.a. med en konstruktion som 2/2, 2/2 og 12 mm afstand med argon har givet en U-værdi på 0,3W/m2K og en vægt på bare 20 kg pr. m2. Professor Franz Feldmeier fra det tekniske universitet i Rosenheim siger dog, at man fra sag til sag bør vælge med omhu mellem tre og fire lag glas og veje fordele og ulemper.

- Der er intet entydigt svar på det dilemma; hverken fire-lags eller tre med et ekstra lag glas, advarer Franz Feldmeier.

 

Sol og spejle

På universitetet i Kassel (TU Kassel) foregår et udviklingsprogram med titlen MEM4WIN. Programmet arbejder med 4-lags ruder af hærdet ultra-tyndt glas, kendt fra smartphones (1,6 mm) sammen med, hvad TU Kassel kalder 'micromirrors', organiske solceller og lysdioder (OLED).  Kombinationen gør, at vinduets rude er transparent om dagen, men ses lysende som en lampe i mørke.

Micromirrors er indbygget i glasset med den evne at sikre dagslyset maksimal effekt. Spejlene sender lyset derhen, hvor der er brug for det, afhængig af deres stilling. 

Vægten er bare 15 kg/m2 og U-værdien er 0,3W/m2K. I forsøgsudgaven har alle fire glas ensidig anti-refleks behandling, mens de to indre glas og indersiden af de yderste glas har lavenergi-belægning. Solcellerne betyder, at ruden har sin egen energiforsyning. Det hele gøres muligt med en teknologi, kaldet 'nano-imprint litografi'. Som en tilføjelse har systemet også solfangere, der medvirker til at opvarme bygningens procesvand.  En MEM4WIN rude ventes at få en tykkelse på 70 mm.

Se det hele på Glasstec 2016, der åbner 20. september.