Klarhed og anti-refleks

Jernfrit glas med særlig energibelægning lader dagslyset passere uden farvning.

Klarhed og anti-refleks

07. oktober 2016

Glasstec 2016: Glas, som er optimalt transparent og uden reflekser, er en vare med høj efterspørgsel

At gøre glas maksimalt transparent og frit for reflekser er en ambition hos europæiske glasproducenter. Det fremgik på Glasstec 2016.

Et eksempel er Guardian, som på messen i Düsseldorf viste produkterne Clarity™ og SunGuard®Ultra.

Clarity™ er særligt udviklet som et specialbelagt, refleksfrit glas, der er egnet til montrer, butiksvinduer og restauranter, hvorfra udsigten gennem glaspartier om aftenen kan forringes voldsomt pga. reflekser. Den optimale og uhindrede transparens, uhindret af reflekterende lys, opnås med en særlig belægning af glasset, oplyser Guardian.

SunGuard® Ultra er et program af jernfrit glas med en særlig energibelægning, som betyder, at glasset tillader lyset at passere klart og neutralt uden farvepåvirkning i højere grad end gennem traditionelt floatglas: Op til 71 pct. lys passerer uhindret gennem SunGuard® Ultra, oplyser Guardian.

Saint-Gobains svar på samme problematik hedder Vision-Lite, mens Pilkington tilbyder OptiView™.

-sab