EU sparemål kan være fødselshjælper for ny teknologi

EU sparemål kan være fødselshjælper for ny teknologi

30. december 2016

Af Poul Sabroe

På både den globale og nationale scene har 2016 været et udfordrende år, politisk, økonomisk og kulturelt.

Der er snart ikke længere noget 'business as usual': ordet plejer er på vej på pension. Ikke meget er som før, at være omstillingsparat i en konstant alarmtilstand er blevet den største dyd.

Byggeriet er undtagelsen, der bekræfter reglen: Her gør vi stadig, som vi plejer, og her er lysten til at forandre, forny og bryde med traditionerne ret så beskeden. I stedet storsatser bygherrer og deres rådgivere på, hvad de har, i stedet for, hvad de kunne få, hvis de valgte den uprøvede vej.

Alligevel er der også her et opbrud, for innovationen banker på døren, mens flere indser, at intelligente og dynamiske byggeteknologier snart må flyttes fra laboratoriets kuvøser ud i det virkelige liv og prøves af.

I en årrække har vi - fx på messer og udstillinger - set tekniske forskere, rådgivere og producenter præsentere nye bud på den interaktive facade, som tilpasser sig de klimatiske forhold. Alligevel har vi endnu det første projekt til gode herhjemme, som udnytter de åbenlyse fordele fra et bedre indeklima og en lavere energiregning.

Hjælpemotoren til at ændre på den situation kan nu være på vej fra de øverste cirkler i den Europæiske Union. EU skruede lige før jul op for ambitionerne omkring bygningers energieffektivitet og hævede barren fra et sparemål på 27 pct. til 30 i forhold til det nuværende niveau. Og det mål vil EU nå inden 2030, understreges det i EU's energipakke.

- Det er et vigtigt signal til byggeriets aktører, mener Glasindustriens formand Jens Otto Damborg. Signalet er vigtigt, fordi det understreger nødvendigheden af at blive ved med at udvikle nye metoder og produkter til at energieffektivisere, også selv om vi synes, vi er kommet langt med de løsninger, der praktiseres i dag.

Producenter taler også begejstret om EU-planerne om energieffektivisering: - I det sociale og almene boligbyggeri rundt i Europa er der et kæmpestort potentiale for energieffektive løsninger, vurderer koncernmarketingdirektør i VELUX, Michael K. Rasmussen, som trækker på betydelige erfaringer fra den type projekter, bl.a. i Belgien. Direktøren understreger også behovet for at indsætte effektivisering i et helhedsbillede: - Når der bygges tættere huse, skal vi sikre, at de ikke overophedes i sommerperioden med det resultat, at indeklimaet lider unde det, eksemplificerer Michael K. Rasmussen.

Jens Otto Damborg, fmd. i Glasindustrien

- Netop her kan de dynamiske løsninger, evt. kombineret med variabel solafskærmning, hjælpe til med at forædle og opgradere glasfacaden, forklarer Jens Otto Damborg.

EU Kommissionen vurderer i en rapport, at alene det øgede effektiviseringsmål vil danne basis for 400.000 nye arbejdspladser i Europa. Samlet set vil energipakken spare EU's forbrugere for energiudgifter på mellem 90 - 300 mia. kr. årligt!      

I den kommende tid forhandles energisparepakken mellem Europa Parlamentet og de enkelte EU-lande.

VELUX bolig, der er mere end selvforsynende med energi. Teknologien kan udvikles til etageboliger