GLASINDUSTRIENS GENERALFORSAMLING 29. APRIL 2016

BERETNING 2016

GLASINDUSTRIEN er en organisation, som sætter barren højt: Når medlemmerne har valgt at give os mandat til at handle på deres vegne, så er vi også forpligtet til at skabe resultater. Det er bestyrelsens opgave.  Med det afsæt arbejder vi på fem indsatsområder med lige stor vigtighed: 

  • Vi er medlemmernes talerør over for andre interessegrupper og politiske forsamlinger – det er det, vi også kalder lobbyisme
  • Vi styrker den eksterne markedsføring og kommunikation
  • Vi fremmer den interne kommunikation mellem medlemmer og medlemskontakten
  • Vi administrerer og udvikler GLASINDUSTRIENS GARANTISIKRING
  • Og ikke mindst styrer vi udarbejdelsen af de tekniske vejledninger med tilhørende publikationer i form af anvisninger og datablade. Dem står der stor respekt om!

For nu at starte med vores lobbyisme, så blev 2015 året, hvor vi med saglig dokumentation og tilhørende argumenter vandt Bygningsreglementets lydhørhed for, at der er behov for en præcisering af regelsættet for anvendelsen af sikkerhedsglas i private boliger.

Trafik – og Byggestyrelsen har fulgt vores opfordring om en sanering af de spørgsmål og svar, der har været givet i tillæg til BR10 i forbindelse med sikkerhedsglas. Den udvikling havde skabt en række uklarheder og forvirring omkring kravene om sikkerhedsglas. Samtidig ønskede Trafik – og Byggestyrelsen at udarbejde en ny anvisning om sikkerhedsglas i eget regi, dvs. det nu ikke længere bliver en såkaldt DS/INF fra Dansk Standard, vi skal forholde os til. 

Den nye anvisning, der ventes klar i løbet af sommeren, afløser Bygningsreglementets DS/INF 119 om sikkerhedsglas. GLASINDUSTRIEN har sæde i følgegruppen, der er med til at udarbejde anvisningen, som er sat udgivelse i forbindelse med førstkommende opdatering af BR15, 1. juli 2016. Om den køreplan holder er vi dog ikke helt sikre på ifølge de seneste meldinger.

Vi får se. 

I den politiske dialog med transport – bygningsminister Hans Chr. Schmidt er det samtidig lykkedes at skabe opmærksomhed om behovet for en synliggørelse af flere

af byggeriets værdier efter det mønster, der er kendt fra bygningers energimærkning. 

GLASINDUSTRIENS forslag er at opstille nogle klare kvalitetsmål, som ganske vist næppe kan indføres samlet, men som kan udvikles over en periode. Vi peger på lyd, lys, luft, sikring, sikkerhed og tilgængelighed som de parametre, byggeriet bør måles på. Foreløbig har ministeren i et møde med os givet til kende, at han vil arbejde for, at lyd bliver det første indsatsområde for en udvidet mærkning. 

I den eksterne kommunikation og markedsføring er forhandlinger på vej med vores kollegaorganisationer Vinduesindustrien og Alu-facadesektionen under Dansk Byggeri. Formålet er at udvikle nye samarbejdsformer om løsninger til gavn for byggeriet. Til den eksterne markedsføring af GLASINDUSTRIEN hører også, at vi har rakt hånden ud til en vifte af de virksomheder, der arbejder i tæt kontakt med vores produkter, nemlig dem, der er aktive inden for værn og beslag til glas. Disse virksomheder er der en del af, og vi synes, det vil være oplagt at søge kontakt med dem og styrke dialogen om fælles opgaver. De første møder har været holdt med fx Q-Railing og C.R. Laurence. Flere følger efter. 

Forhandlingerne med dem har også det formål at få de nævnte virksomheder ind i GLASINDUSTRIEN som enten fuldstændige eller associerede medlemmer.

De foreløbige reaktioner tyder på en god efterspørgsel efter en konstruktiv dialog om fælles interesseområder med de formål at skabe bedre og mere effektive løsninger til byggeriet. Det har været luftet at danne en værn – og beslagsektion inden for GLASINDUSTRIEN og nogle af de potentielle medlemmer har ytret ønske om at gå ind i bestyrelsen og evt. deltage i arbejdet i teknisk udvalg. 

Dialogen med dem føres af Poul Sabroe, der har været vores sekretær siden sidste generalforsamling. Efter at vi fik afprøvet andre modeller for driften af et sekretariat kan vi nu med tilfredshed konstatere, at det ser ud til, at vi har fundet den rigtige. Vi er kommet nogenlunde helskindet ud af sekretariats-samarbejdet med Dansk Byggeri, om end det holdt hårdt, må vi sige!! Kasserer Dan Christensen brugte rigtig mange timer på at få redet trådene ud efter bl.a. et syndigt regnskabsmæssigt rod. Tak for indsatsen til dig, Dan!

Den ordning, vi nu har etableret, giver os en selvstændig administration med assistance fra vores egen sekretær, som kan koncentrere sig om at yde

netop os den rigtige service med ikke bare markedsføring, men også kontakten til medlemmerne.

Det er med denne her aftale, vi får flest kræfter frigivet, kan vi se.

Det er også den faglige sekretær, som styrer vores hjemmeside og nu udviklingen af den nye.

For, ja, vi får nu en ny www-ramme omkring glasindustrien.org; den vil være mere tidsvarende end den gamle, som har tjent os godt i over ti år!!  Det nye www-univers vil give GLASINDUSTRIEN nye muligheder, der også omfatter tilbud til jer medlemmer om at oprette jeres egen ’www-filial’ som en sektion under GLASINDUSTRIEN.org. Lidt senere vil Poul fortælle jer lidt mere om det.

Sekretæren har også sat sig for, at alle medlemmer skal have et besøg, hvor han får lejlighed til at sætte sig ind i jeres dagligdag.

Medlemsdialogen er sådan set allerede skudt godt i gang på grund af vores samarbejde med Glarmesterlauget i Danmark. Som I ved går det teamwork ud på at udgive fagbladet GLAS fire gange om året, og det har nu stået på siden 2008!

Vi besluttede imidlertid ved indgangen til i år at give arbejdet med GLAS en målrettet indsats for at højne kvaliteten i bladet og ikke mindst for at skabe en bedre økonomi. Det blev vores opgave at indgå partneraftaler med medlemsvirksomheder – og for resten også med virksomheder uden for vores medlemskreds - om at annoncere og levere stof til bladet. Det har givet en god anledning til at styrke dialogen mellem sekretariat og medlemmer.

Jeg er glad for at kunne fortælle, at også det er gået rigtig fint, så GLAS i dag udgives sammen med foreløbig otte partnere. Hvis nogle af jer har mod på at være med i den flok, så henvend jer til sekretæren.

For så vidt angår GLASINDUSTRIENS GARANTISIKRING kan vi også melde om et aktivt år, det første efter sammenlægningen med moderforeningen, som vi besluttede for at gøre administrationen nemmere og med kun et enkelt regnskab at revidere – i stedet for to.

Men der fremstilles på den øvre side af en mio. termoruder hvert år, der alle er dækket under sikringsordningen.  Der er derfor god grund til at sikre sig, at vi har den tilstrækkelige kapital i vores økonomi som buffer.

Indtil videre har der ikke været behov for ekstra likviditet til garantisikringen. Under regnskab og budget vil vi på den baggrund se nærmere på den økonomiske status i GLASINDUSTRIENS GARANTISIKRING.

I årets løb har vi haft en enkelt større sag, nemlig udskiftningen af ruder på boligbyggeriet Kildegården i Århus. Her var tale om defekte energiruder fra medlemsproducenten GSK, der var gået konkurs. Udskiftningen blev foretaget af Kastrup Vinduet med nye energiruder fra Scholl Glas, der vandt budrunden. I alt blev der skiftet 126 ruder til en pris af knap kr. 21.000 med en udskiftningskompensation efter tabellen på godt kr. 51.000 + moms.

Sidst, men bestemt ikke mindst har vi vores sidste ben, nemlig udgivelsen af GLASINDUSTRIENs tekniske publikationer i form af datablade, vejledninger og anvisninger.

Igen i år har teknisk udvalg, anført af Carl Axel Lorentzen, leveret et solidt stykke arbejde med bl.a. at opdatere alle eksisterende publikationer til det nye BR15 og med at skrive og forberede nye publikationer. I tillæg til arbejdet med sikkerhedsglas i boliger deltager udvalget også i dialogen med Statens Byggeforskningsinstitut om udarbejdelsen af den kommende SBi-anvisning 215 om dimensionering af glas i klimaskærmen med specielt fokus på 3-lags ruder og deres klimalaster.

I begyndelsen af året udkom vejledningen om ’Ridser i glas og rengøring af glas’, et emne, som har fået stor opmærksomhed. En opdateret vejledning om Glas & Brand er på vej i erkendelsen af, at det er på tide, vi selv gør noget ved det emne, hvis behandling ellers har ligget ovre hos DBI. Teknisk udvalg vil også arbejde på en information om mærkning af glas og har planer om at udarbejde en tekst om lamineret glas; det er et emne, tør man roligt sige, der optager et flertal af os.

Sammenfattende kan jeg med glæde konstatere, at GLASINDUSTRIENS tekniske publikationer fortsætter med at være i højeste kurs hos byggeriets parter. Det ansporer til en fortsat udvikling, som da heller ikke lader vente op sig.

Det er i det hele taget ikke så underligt, at et så højt aktivitetsniveau tiltrækker mange interesserede parter, som vi da også ser omkring os: Teknikere, udførende, rådgivere og politikere – alle deltager de i i udvekslingen af synspunkter og erfaringer. Det sker bl.a. gennem vores Hotline på mail, hvor sekretæren hver uge modtager en række henvendelser fra markedet, der stiller spørgsmål om glas. 

De sendes videre til besvarelse hos enten nogle af jer eller – og sådan er det ofte -  hos Carl Axel. Der udarbejdes en løbende telefonrapport, som jeg ugentligt gennemgår sammen med sekretæren.

Som jeg sagde i starten, så har vi sat barren højt for arbejdet i GLASINDUSTRIEN. Det har krævet en betydelig arbejdsinvestering fra bestyrelsen og fra det tekniske udvalg, som GLASINDUSTRIEN skylder stor tak for indsatsen!!

Men jeg mener så også, at vi nu kan begynde at se resultaterne. Vi har god grund til at tro på, at GLASINDUSTRIENS medlemsskare vil vokse og, at I, som allerede er en del af familien, vil synes, at I opnår god værdi for jeres kontingent.

 

Jens Otto Damborg

formand